IMAGINÆRT STED

Projektet ligger mellem to gårde. Konteksten er konstrueret til opgaven på baggrund af forskellige berlinske karréer, som de fremtræder i dag. Den lille gård knyttes til en specifik fortælling. Den er fyldt med anelser om byen, der fremstår tæt og mættet. Gården opleves som en samling gådefulde tegn og byen som et imaginært felt. Byen er en horisont. Der er intet uden for den og intet indre rum, der ikke påvirkes. Luften strømmer mellem den første gård og byens andre rum og endda på tværs af tid og sted.

Den store tænkes opstået på grund af krigen og repræsenterer et tomt felt. Den fremkalder alment kendte billeder af en omfattende ødelæggelse de fleste ikke har noget direkte forhold til. Det er historien i al sin upersonlige og overordnede karakter. Det tomme felt er imidlertid et andet mærke end det offentlige monument. Hvis det offentlige monument er et orienteringspunkt for en etableret kollektiv hukommelse er det tomme felt snarere som et nulpunkt for byen. Det fyldes af en gådefuld og retningsløs tid. Det er på samme tid et synligt ekko af den ødelæggelse, der skabte det, og fuldstændigt åbent befriet for hensigt.

Det er i denne kontekst, at mit byhus opstår.

DSC_0554DSC_0554

OPGAVENS GRUNDPROBLEMATIK

Byhuset er en spejling af baggården i Berlin. Den store gård er som et tomrum, et rum som erindrer os om noget, der har været. Den er det som står tilbage. Den store gård er en form for by i baggården, den er offentlig og kan som sådan henvise til en større skala. Den lille gård er en niche i baggården. Den er tæt og omsluttet, samtidig er den en erindring om fortiden, hvor den store gård var fyldt med disse små nicher.

Byhusets program er opstået ud fra tanken om mietkaserne, derfor boliger. Mietkaserne var det, den store gård var fyldt op med før, men nu står det tomme rum tilbage.

De to gårde i baggården udgør et todelt spændingsfelt, hvor den store gård kalder på byens store skala, mens den lille gård kalder på den lille skala. Byhuset taler til disse to sider ved at fremstå mere plan og høj mod den store gård, et slags højhus, om man vil. Til den lille gård er byhuset mere tæt, skalaen bliver en anden, jeg kalder siden her for villaen.

Med de to sider er byhuset både splittet og samlet. Den sorte silhuet af bygningen er fra begge sider den samme og skaber en sammenhæng mellem de to sider.

for-bag-sidefor-bag-side

Volumemodel

VILLAEN VS. HØJHUSET

Matriklen for byhuset placerer sig på grænsen mellem de to gårde og dermed på grænsen mellem den store og den lille skala, hvorfor mit byhus placerer sig på denne grænse.

Byhuset henviser til min idé om at grænsen mellem fortiden og nutiden. Facaden mod den lille gård er kompakt, hvorimod facaden mod den store gård er mere plan. Det henviser yderligere til at den lille gård har været et element af den store gård, den store gård var tidligere en kompakt gård med små baggårde.

Byhusets program er bygget omkring lejligheder i forskellige størrelser. Facaden mod den lille gård opfattes mere intim og tæt, facaden er som en villa. Facaden mod den store gård opfattes mere distanceret, da facaden vil være plan som et højhus. Bygningens symbolik taler tydeligt sammen med den store gård og den lille gård, og hvordan disse to gårde mødes i et spændingsfelt mellem den lille og den store skala, mellem det intime og det distancerede.

Opstalt mod den store gårdOpstalt mod den store gård

Opstalt mod den store gård

~1515336474~Opstalt mod den lille gård 1-100~1515336474~Opstalt mod den lille gård 1-100

Opstalt mod den lille gård

Plan_1Plan_1

Plan 1

planer3planer3

BYHUSETS INDDELING

Bygningens indre har en klar karaktér af, at man er bevidst om bygningens struktur, herunder de forskellige indre lag.

Lejlighederne er bygget op omkring en akse eller et kryds, som rummene fordeler sig omkring. Samtidig tager fordelingen af rummene i lejlighederne udgangspunkt i baggården; den store gård udgør et slags fordelingsrum til de små gårde. Lejlighederne er indrettet med et stort rum som faciliteterer stue og køkken (primære funktioner) og mindre værelser, som vil være placeret ud mod den lille gård. Fra den primære funktion vil der være et blik ud mod den lille gård.

Lejlighedsplanerne vil have et knudepunkt eller en midte, hvor der vil være en trappe, som forbinder de forskellige niveauer. Trappens centrale placering understreges derudover af, at blikket ud mod den lille gård er tæt herpå. Forløbet i lejlighederne skal opfattes som en spiral, der går op i en ”spids” – den øverste etage. Spiralen taler på den måde sammen med bygningen, som går op i en spids.
De nederste planer skal ses som nogle skred i bygningen. Jo højere op i bygningen, man kommer, jo mere rigide bliver planerne.

~1515337022~Længdesnit-1---100-1~1515337022~Længdesnit-1---100-1

Tværsnit

~1515337188~Tværsnit-1---100-1~1515337188~Tværsnit-1---100-1

Længdesnit

ModelbilledeModelbillede

Strukturmodel